Go to Top

Om os

Malermester John Pedersen startede som selvstændig tilbage i 1996. Efter en start med sig selv og en malersvend, har virksomheden over årene udviklet sig til at tælle, foruden John Pedersen 4 malersvende og 4 malerlærlinge. De giver gode muligheder for at sammensætte de rigtige teams til de enkelte opgaver.

John Pedersen kom i lære som maler tilbage i 1958, og arbejdede derefter som svend og siden konduktør ved et par større malerfirmaer i Aalborg, inden det blev til egen virksomhed.

John Pedersen er fagmand om en hals, og den indstilling går igen hos medarbejderne. Svende og lærlinge bliver præget til at være positiv stolte af deres arbejde. Indstillingen er tillid til hinanden og det man står for.

Denne tillid betyder bl.a. også, at firmaet kører et system, der har vist sig effektivt. Hver malersvend er udstyret med sin egen arbejdsvogn, således at der ikke er problemer med hvilket værktøj, der tilhører hvem, ligesom medarbejderen også kan medbringe nødvendige materialer til de enkelte opgaver – praktisk og effektivt, og så er der heller ikke problemer med kørelejlighed til et job.

Vi kan lide at male og tapetsere i alle farver og mønstre, og vi har respekt for enhver opgave, og det den kræver. Spændvidden kan være stor, lige fra at skulle behandle en kirke, til at male et diskotek i psykedeliske farver – men det er de faglige udfordringer, der gør opgaverne spændende.

Udover det faglige har John Pedersen også gennem årene, haft tid til i sin fritid at beskæftige sig med mange gøremål. Det har bl.a. betydet medlemskab af menighedsrådet for Nr. Uttrup Kirke, medlem af Sct. Georgs Gilderne i Danmark, medlemskab af Det Broderlige Skydeselskab og medlemskab af Aalborg Kanonlaug, derudover har Spejderbevægelsen igennem alle årene haft Johns bevågenhed – udsagnet: En gang spejder, altid spejder søger John på bedste vis at leve op til. Derudover plejes de kulturelle interesser ved at opleve div. teater-, musical- og operaforestillinger, samt rejser til spændende steder rundt i verden.